Vores arbejde i Nepal

I april 2015 ødelagde et katastrofalt jordskælv mere end 50.000 klasseværelser. Mere end én million børn stod uden for skolegang. Uddannelse er en vigtig prioritering for den nepalesiske regering, men forholdene er langt fra ideelle, hverken i byerne eller på landet.


Vores projekter

Efter vores hurtige og effektive respons på ebolakrisen i Vestafrika, bad UNICEF om vores hjælp til at genskabe uddannelsesmuligheder. Dette gjorde vi i nogle af Nepals værst ramte områder sammen med lokale samarbejdspartnere. I starten havde vi ansvar for genskabelse af skoler i Okhaldhunga, et af de mest afsides områder, senere er vores projekter udvidet til at hjælpe de mest udsatte børn og familier i Nepal.

Earthquake Nepal Street Child.jpeg
Street+Child+Nepal Brick .jpeg
musahars+in+Nepal.jpeg

Skoler og jordskælvet

Street Child arbejder i 4 distrikter, Okhaldhunga, Nuwakot, Rasuwa og Sindhuli, med at bygge 120 skoler og 65 WASH faciliteter. Street Child har undervist mere end 360 lærere i kriseledelse, så de kan tage større ansvar i fremtidige katastrofer og yde social og psykologisk støtte. Endvidere sørger vi for, at skoler i området får uddannelsesprogrammer, så de kan tilbyde god undervisning.

Teglværksarbejdernes børn

Seks måneder om året arbejder migrantarbejdere på teglværker, imens bor deres familier også på fabrikken. Børnenes faste rammer og deres skolegang bliver konstant forstyrret af de mange flytninger, hvilket ofte resulterer i, at børnene forlader skolen i en tidlig alder. Som en respons herpå har Street Child bygget to sikre og familievenlige skoler for 80 børn på en fabrik i Bhaktapur. Det er vores mål at sprede denne succesfulde model til andre fabrikker, så vi kan hjælpe flere børn i Kathmandu-dalen.

Musahar piger

Den nepalesiske Mushara-kaste lider under ekstrem eksklusion fra uddannelse og arbejde. Dette sker som konsekvens af et kastesystem, der betragter dem som de laveste i samfundet. Særligt piger er hårdt ramt, og bliver ofte konfronteret med køns-, kaste- og klassediskrimination. Street Child ønsker at tackle dette problem gennem en målrettet indsats. Ved at kæmpe imod marginalisering og hjælpe Musahar-pigerne væk fra tvunget arbejde, ønsker vi at ændre den offentlige holdning.


Street Child Nepal school.jpeg
Nepal Street Child Earthquake.jpeg

SARASWATI, KVINDEN DER OVERLEVEDE ET JORDSKÆLV OG ER FAST BESLUTTET PÅ AT SIKRE SINE DØTRES SKOLEGANG

Sindhuli var et af de distrikter, der var værst ramt af jordskælvene. For Saraswati betød det at hendes tre døtre ikke havde mulighed for at gå i skole - noget hun håbede, hun aldrig ville komme til at opleve: “Da det første jordskælv ramte, løb jeg hen til skolen for at se om mine døtre var okay. Efterfølgende var jeg bange for at sende mine børn i skole, fordi bygningen havde revner efter jordskælvet… Hver gang der kom et efterskælv, løb alle børnene ud af bygningen og mange kom til skade… og hver gang skyndte jeg mig hen til skolen, for at tjekke om mine piger havde det godt.”

“Mine forældre ville ikke have, at jeg skulle gå i skole fordi jeg er en pige. De sagde det ikke var nødvendigt. I dag er den ene af mine brødre læge, den anden er dyrlæge og den tredje ejer sin egen virksomhed - men jeg fik aldrig den samme mulighed som dem. Det er derfor jeg er fast besluttet på, at alle mine tre piger skal have en uddannelse, så de kan få et bedre liv end mig.”

Efter jordskælvene i Nepal, var mange forældre bange for at sende deres børn i skole på grund af omfattende skader på bygningerne. Derfor bygger Street Child flere læringscentre i Sindhuli for at sikre, at børnene er trygge ved at gå i skole.

Ved at vise at det er sikker at gå i skole, kæmper Saraswati for at både drenge og piger i hendes lokalsamfund får en uddannelse.

BIMALA, DEN HÅRDTARBEJDENDE MOR, HVIS BØRN ER KOMMET TILBAGE I SKOLE

'Jeg er rigtig glad for skolen her… Jeg behøver ikke bekymre mig om mine børns uddannelse, og jeg ved de er glade og trygge. Det bekymrer mig ikke, hvad mine børn beslutter at gøre i fremtiden, jeg ønsker bare at de er glade og uddannede, så de frit kan vælge hvad de vil gøre med deres liv’.

Bimala rejser med sin mand og tre børn hvert år til Nepal for at arbejde. Som mange andre forældre, der migrerer til Nepal for at arbejde med at lave mursten på et teglværk, bekymrede hun sig over, at hendes børn ikke gik i skole: “Jeg vil bare gerne give mine børn et bedre liv, og uddannelse er en vigtig del af dette. Men for at give min børn mulighed for at gå i skole må jeg arbejde rigtig hårdt, selvom det betyder, at mine børn må flytte skole to gange om året.”

Street Child samarbejdede med den lokale NGO Kopila Nepa, om at starte en mindre skole ved siden af det teglværk. På den måde kan børnene gå i skole mens forældrene arbejder. Bimalas femårige søn Ashish går i øjeblikket i denne skole. Skolen bruger et særligt pensum, og undervisningsmetoderne er designet så overgangen mellem børnenes gamle og nye skole bliver så blid som muligt. Dermed sikrer projektet, at den årlige flytning giver den mindst mulige forstyrrelse af børnenes skolegang.