Vores arbejde i Nigeria

Det niårige oprør, ført af den ekstremistiske gruppe Boko Haram, spreder sig over det nordlige Nigeria og dets ydre grænser. Konflikten har ført til drab på titusinder og intern fordrivelse af millioner. Street Child arbejder for at hjælpe dem, der er ramt af konflikten, med at genopbygge deres liv og give børnene adgang til uddannelse.

Konflikten i nordøst-Nigeria har aktivt været rettet mod uddannelse, hvilket resulterer i at millioner af børn fratages chancen for at gå i skole. Street Child mener, at uddannelse i nødsituationer bør være en væsentlig del af humanitære indsatser. Derfor arbejder vi på at genoprette adgangen til uddannelse for 23.000 børn i de tre nordøstlige stater i Nigeria, som er værst ramt af den igangværende konflikt. Gennem en integreret tilgang til børnebeskyttelse og uddannelse samarbejder vi med vores lokale partnere og lokalsamfundet. Vi skaber sunde læringsmiljøer gennem stærke støttenetværk, der får børnene til at føle sig trygge og beskyttede.


Uddannelse i nødsituationer

Med støtte fra UNICEF bygger Street Child sammen med fem lokale partnere 60 midlertidige læringscentre på tværs af 30 lokalsamfund. For nogle børn er dette første gang i tre år, at de er tilbage i et klasseværelse. Vi uddanner Community Volunteers, som er lokale frivillige der assisterer disse centre og opretter fællesskabskomiteer til uddannelse.

Vi træner også 400 grundskolelærere i undervisning af ‘Emergency Education’, så de er bedre rustet til at håndtere børn med traumer. Vi renoverer 120 grundskoleklasser, der er blevet beskadiget af igangværende konflikter og leverer bøger og skrive- og undervisningsmaterialer til 23.000 børn, for at opfordre dem til at blive i skole, selv i de vanskelige, og nogle gange usikre, omstændigheder de finder sig selv i.

Børnebeskyttelse

Børnebeskyttelse er et alvorligt problem i enhver nødsituation - især når den er karakteriseret ved at målgruppen er børn, der tages ud af skolen og bortføres. Gennem et samarbejde med Nigeria Humanitarian Fund støttes Street Child af FN i sit arbejde for at skabe bæredygtige løsninger på sådanne svære problematikker. Vi opretter børnevenlige områder, hvor 18.000 børn kan spille, lege og modtage rådgivning. Områderne er bemandet af frivillige fra lokalsamfundet, der er blevet uddannet af vores rådgivere og mentale sundhedspersonale. De understøttes af professionelle socialarbejdere, der kan træde i situationer hvor børn lider af mere alvorlige forhold. Vi vil også hjælpe børn med at genoprette forbindelsen til deres familier og genintegrere sig i samfundet, hvis de har været involveret i væbnede grupper. Til dette formål har vi et team af specialiserede familieopsporings- og genforeningspersonale, der rejser landet rundt, sikrer børn og arbejder på at genforene familier.

Styrkelse af familier

Familier har mistet så meget under den mangeårige konflikt - nogle kan ikke engang brødføde deres børn. Mange børn kan ikke gå i skole fordi de skal bidrage til familiens indkomst eller hjælpe med at brødføde sig selv. Street Child støtter 300 sårbare mødre gennem en erhvervsuddannelse der indebærer færdigheder i bagning, syning og sæbefremstilling. Dette indeholder også et erhvervstilskud, så de kan etablere bæredygtige virksomheder. Som en del af programmet modtager deres børn også skolematerialer som tasker, arbejdsbøger, kuglepenne, blyanter og viskelæder samt sko, så de kan komme sikkert frem og tilbage og blive genintegreret i deres skolegang. Vi har set, at initiativet har øjeblikkelige positive resultater. Forsørgere kan med deres små virksomheder tjene til at brødføde familien og beholde deres børn i skole.

Uddannelse i nødssituationer Street Child Danmark Nigeria.jpeg
Børnebeskyttelse street child nigeria.jpeg
familie nødhjælp nigeria street child.jpeg

Historier fra Nigeria

Oven i ekstrem varme og fattigdom har rebelske Boko Haram forårsaget uroligheder over en periode på 9 år i det nordlige Nigeria og det grænser. Opstanden har dræbt titusinder og fordrevet millioner, hvilket skaber en ødelæggende dominoeffekt med enorme menneskelige konsekvenser. Hele landsbyer har flygtet til sikkerhedsområder, kun for at finde sig i et limbo af lejre for internt fordrevne. Familier er blevet adskilt og børn efterlades forældreløse.

Eneforsørger nigeria street child danmark.jpeg
plejeforældre street child danmark nigeria.jpeg

Falmatta* er 55 år. Hun blev født i en by syd for Maiduguri, hvor hun boede indtil 2014.

Falmatta kom til Maiduguri for 4 år siden som internt fordreven flygtning. Boko Haram indtog hendes landsby ved hjælp af massive bombeangreb, der tvang alle indbyggerne væk. I dag bor der ingen i landsbyen.

“Bomberne faldt og man måtte klare sig selv og løbe for livet. Alle løb tomhændede derfra. Jeg tog intet med mig! Ingen penge, intet!"

Falmattas datter og hendes svigersøn døde begge af hjerteanfald forårsaget af stressen i krigen, opstanden af Boko Haram og den deraf følgende fordrivelse fra landsbyen. De tragiske omstændigheder efterlod Falmatta som den eneste forsørger af fire børn.

Hendes yngste barnebarn, Kareem, er seks år gammel og deltager i øjeblikket i Street Childs midlertidige læringscenter. Falmatta selv modtager støtte fra Street Childs Family Business Grant og driver nu en kiosk, der sælger små husholdningsartikler lige uden for hendes hjem.

“Jeg ved ikke, hvordan jeg kan udtrykke mine følelser. Der er forskel på mit liv før og nu! Nu går mit barnebarn i skole. Ingen af mine børn kunne gå i skole i landsbyen! Før spiste jeg en gang om dagen, men nu kan jeg spise to gange om dagen! Nu kan jeg købe vaskemiddel, vaske vores tøj, vaske mig selv og børnene og endda have penge til at købe det vi mangler i forbindelse med barnets skolegang! Før var der ingen af disse muligheder.”

Om sit håb for fremtiden fortæller Falmatta: "Jeg håber for mit barnebarn, at han bliver guvernør i Borno-staten! Selv vil jeg gerne fortsætte med at udvide min forretning og fortsætte mit liv i denne retning!'

Fadilah* er 45 år gammel og kommer fra en by omkring 250 km fra Maiduguri. Der havde hun boet hele sit liv indtil ankomsten af Boko Haram.

"Jeg var igang med mine aftenbønner, da Boko Haram stormede byen og begyndte at skyde overalt; det gjorde de mange gange!”

Fadilah blev sammen med mange andre indbyggere tvunget til at efterlade alle sine ejendele for at søge tilflugt i en lejr for internt fordrevne flygtninge.

"Vi forlod alt hvad vi ejer. Vi gik to dage til fods. Nogle strækninger var i bil; vi betalte to eller tre gange mere end normalt for at køre med, da der var så stor efterspørgsel på køretøjer. Nogle gange måtte vi stoppe og hvile - især hvis vi troede vi hørte skud."

Efter at have fløjet fra sin hjemby sammen med sin mand og to børn, fandt Fadilah ud af, at hun ventede sit tredje barn. Desværre, da Fadilahs baby blev født, var det tydeligt, at han var syg og 18 dage senere gik han bort.

En dag da hendes mand gik ud på en tur rundt i lejren, fandt han en baby efterladt på jorden. Fadilah og hendes mand tog straks babyen til sig og med hjem. Drengen, som de valgte at kalde Ahmed, er i dag fire måneder gammel og sund og rask. Deres forhold emmer af ømhed og kærlighed, og Fadilah holder ham tæt ind til sig og kysser hans kind.

Fadilah får i dag støtte fra Street Childs Family Business Scheme, hvilket betyder, at hun kan sælge små husholdningsartikler i lejren for at støtte sin familie.

"Jeg takker Gud. Nu kan jeg drive min forretning. Jeg har råd til hospitalsregninger, som jeg ikke kunne betale før. Ting er nemmere for alle mine tre børn. For Ahmed håber jeg, at Gud velsigner ham med et godt helbred og en god fremtid.”

 

* Navne og personfølsomme detaljer for interviewpersoner er blevet ændret for at beskytte deres identitet og privatliv.