SLM_20_NoBG.png

Tør du udfordre dig selv? - rejs til Sierra Leone!

20.-25. MAJ 2020 - Marathondag d. 24.

I slutningen af maj 2020 afholder Street Child det årlige Sierra Leone Maraton; en unik begivenhed, hvor hundredevis af løbere rejser til Sierra Leone for at løbe i den gode sags tjeneste. Maratonet afholdes i Makeni, Sierra Leones tredjestørste by, hvor Street Child i sin tid startede sit første projekt.

Deltagere løber både igennem tropisk skov, lokale landsbyer og på asfalteret vej, mens lokale hepper og børnene stiller sig langs vejen for at give løberne en highfive. Efter maratonet slapper vi af på en af Vestafrikas smukkeste strande!

 

Sierra Leone marathon

Hvad er Sierra Leone Maraton?

ET VELGØRENHEDSARRANGEMENT

Al overskud fra løbet går til Street Childs projekter. Vi mener, at alle børn har ret til et sundt liv, et trygt hjem og god skolegang. Ved at deltage i Sierra Leone Maraton, giver du børn over hele verden mulighed for en bedre fremtid!

EN REJSE - 20.-25. MAJ 2020 - marathondag:

Under turen besøger du flere af Street Childs projekter. Du kommer til at møde de børn, som vores lokale socialarbejdere arbejder med, samt krydse junglen for at besøge forskellige skoler. På lokale markeder vil du møde flere af de familier, som i dag driver en mindre forretning gennem vores Program for Mikrovirksomheder. Det er en unik mulighed for at træde ud af de vante, trygge rammer og komme på eventyr!

ET LØB - 25. MAJ

Det er en helt specielt følelse at løbe igennem Sierra Leones jungle og landsbyer. Udover de smukke omgivelser er det en festlig begivenhed for de lokale, og du kommer til at møde mange børn langs ruten, som hepper på dig. Du kan vælge at løbe 5, 10, 21 eller 42 kilometer. Uanset distancen kan vi garantere, at det bliver en uforglemmeligt oplevelse!


Program

Udfordringen i Sierra Leone: 20.05. - 25.05.2020

Makeni Sierra Leone
Tambakha Sierra Leone
Finish Sierra Leone Marathon

Dag 1

Rejs igennem junglen og besøg Street Childs projekter. Du kommer til at besøge vores skoler, møde elever og lærere og opleve, hvordan dit bidrag hjælper vores projekter.

Dag 2

Mød vores lokale socialarbejdere og eksperter i drift af mikrovirksomheder, som vil introducere dig til Street Childs aktiviteter. Derudover vil du blive præsenteret for nogle af de familier, som er en del af vores Program for Mikrovirksomheder, hvilket vil give din en fornemmelse af, hvad vi laver og hvorfor det er vigtigt.

Dag 3

På tredjedagen kommer du til at deltage i forskellige workshops, eksempelvis undervisning i det lokale sprog “Krio”, eller i elementære færdigheder i socialt arbejde. I løbet af aftenen vil du få informationer om løbet og deltage i vores fantastiske “Pasta Party” til middag.

sierra leone maraton street child danmark.jpeg
sierra leone maraton street child danmark makeni.jpeg

Dag 4

Maraton dag! Løberne starter klokken seks om morgenen og slutter et par timer efter på et fodboldstadium. Efterfølgende er der tid til at slappe af resten af dagen på Street Childs restaurant, The Clubhouse.

Dag 5

Alle tager til kysten på femtedagen, hvor vi afslutter turen med en hyggelig frokost og afslappet samvær på en af Vestafrikas smukkeste strande.

 
Ikke blot fik jeg muligheden for at møde de mennesker jeg indsamlede penge til, men jeg fik også mulighed for at blive rørt af deres liv og dagligdag.
— Joyce, 2018

FØR du tager afsted: indsamling!

Ved at deltage i Sierra Leone Maraton støtter du lokale - Street Child tjener ikke penge på begivenheden. Derfor beder vi vores deltagere om at indsamle penge til  vores velgørenhedsorganisation. Vores projekter er kun mulige takket være dig! Involver din familie, venner, kollegaer og andre organisationer i dit netværk for at indsamle 9.000 kr. Er du i tvivl om du kan indsamle dette beløb? Vores specialiserede team sidder klar til at hjælpe dig med gode råd og vejledning til din indsamling fra start til slut. Få inspiration til din indsamling i denne artikel eller kontakt os på forening@street-child.dk


Hvad koster det?

Street Child tilbyder forskellige pakkerejser til vores maraton-deltagere. Vi tjener ikke på pakkerne, og de inkluderer alle fem nætter.

Pakke 1 - Basic: Hostel "for den rutinerede rejsende” - 2.900 kr*
En anderledes rejseoplevelse end du sikkert er vant til! Vælg mellem en seng på en sovesal eller et enkeltværelse med fælles badeværelser. Faciliteterne er basale: Der er vand til vask, men ikke rindende vand (så forbered dig på at skylle ud i toilettet med en spand vand!). Elforsyningen er begrænset til aftenen, og Wi-fi forbindelsen kan være ustabil. Alle værelser er udstyret med myggenet. Komfortabelt, rent og sjovt: Deltagere fra tidligere år har gode minder herfra!

Pakke 2 - Standard: Simpelt hotel - 4.200 kr*

Et behagelig privat dobbeltværelse med eget badeværelse. Disse værelser har som standard elektricitet, rindende vand og aircondition, forudsat at der ikke er nogen problemer med elforsyningen på hotellet. Alle værelser er udstyret med myggenet, og hotellerne har WIFI i lobbyen.

Pakke 3 - Premium: “Luksus” hotel - 6.700 kr*

Komfortable dobbeltværelser med private badeværelser, rindende vand (forudsat at der ikke er forsyningsudfordringer), aircondition, elektricitet og fitnesscenter. Hotellet har swimmingpool og bar til at slappe af ved, når der er huller i programmet. Med myggenet og WIFI.

*De viste priser er for 2019 Sierra Leone Marathon. Priser for 2020 vil blive annonceret snart.

Makeni Marathon

Inkluderet i alle pakker:

  • Indkvartering for 5 nætter

  • 3 måltider om dagen

  • Transport i Sierra Leone (herunder til/fra lufthavn)

  • Besøg til vores projekter

  • Deltagelse i maratonløbet (inklusiv t-shirt)

  • Stranddag med grill (overnatning er ikke inkluderet)

Ikke-inkluderet udgifter:

  • Fly t/r fra 4.400 kr

  • Visum, 930 kr

  • Vaccinationer

Stranden

Hvis du har lyst til at forlænge dit 5-dages eventyr, og planlægge to dage ekstra ved stranden i stedet for én - så hjælper vi dig gerne med at organisere det! Du skal blot oplyse det i registreringsformularen. Det er en fantastisk mulighed, for at nyde lidt ekstra tid i Sierra Leone, og med god tid til at tale om din oplevelse med de andre løbere.

Du kan vælge mellem vores standard- eller luksuspakke:

Standard:

Standardpakken koster 560 kr pr. nat. Det er en enkel, men god overnatning på et hotel med en fantastisk udsigt over stranden.

Luksus:

Luksuspakken koster 930 kr pr. nat og inkluderer alt du kan forestille dig. Det er en luksuriøs indkvartering med swimmingpool, de bedste faciliteter og en fantastisk restaurant.

Strande Tokeh Sierra Leone

Ønsker du mere information?

 

Reise Vestafrika

FAQ om løbet

Maratonet Sierra Leone

Q: Hvordan forløber maratonet?

A: Løbet starter klokken 6 om morgenen for at undgå at løbe i de varmeste timer på dagen. Løbet starter i Makeni, 2-3 timer fra hovedstaden Freetown. Du kommer til at løbe på både jord- og asfaltveje i nogle af de smukkeste omgivelser i det nordlige Sierra Leone!

Q: Hvem organiserer løbet? Og hvilke ydelser tilbydes?

A: Løbet er arrangeret af vores erfarne Street Child UK team i samarbejde med lokale teams og andre frivillige fra Storbritannien og Sierra Leone. Du vil have hyppig adgang til vandposter, førstehjælpshold med på ruten samt faste førstehjælpsstationer - og ikke mindst live musik ved målstregen!

Q: Hvor mange penge skal der indsamles til Street Child?

A: Street Child tjener ingen penge på indkvartering eller selve løbet, så derfor beder vi vores deltagere om at organisere en indsamling. Der bliver i gennemsnit samlet ca. 9.000 kr ind per deltager. Street Childs erfarne team og mentorer arbejder tæt sammen med hver deltager for at sikre, at de opnår indsamlingsmålet. Vil du vide mere om, hvorfor og hvordan du laver en indsamling? Læs denne artikel.

Idsamling Street Child Denmark

Q: Hvad går pengene til?

A: Pengene fra din indsamling bliver doneret til Street Child, så vi kan gennemføre projekter relateret til uddannelse og børnebeskyttelse og skabe en bæredygtig indkomst for familier. Se her, hvad dine penge går til.

Q: Jeg løber ikke, men vil stadig gerne være med - kan jeg blive frivillig?

A: Ja! Vi har flere muligheder for ikke-løbere. Du kommer til at deltage i rejsen og besøge vores projekter på samme vilkår som resten af deltagerne, og du har mulighed for at blive frivillig på maratondagen.

Q: Hvordan tilmelder jeg mig?

A: Tilmeld dig ved at sende os en email på forening@street-child.dk. Kontakt os også gerne, hvis du har spørgsmål til turen.


FAQ om rejsen

Q: Kan I rådgive mig om fly og visumansøgning?

A: Selvfølgelig! Kontakt os før du bestiller din flybillet for at se om vi har tilgængelige rabatter. Vi samarbejder i øjeblikket med Air Maroc, Air France og Air Brussels. Vi er også klar til at hjælpe med din visumansøgning.

Q: Hvad er de medicinske anbefalinger?

A: Tag forbi din læge 6-8 uger før afrejse. Gul feber- og malariamedicin er nødvendigt. Vaccine mod gul feber er påkrævet ved indrejse til Sierra Leone. Vi anbefaler også, at vores deltagere tegner en privat rejseforsikring inden afrejse.

Q: Hvad med vejret?

A: Sierra Leone har et tropisk klima og regntiden starter slut maj. Temperaturen og luftfugtigheden er høj.

Q: Kan jeg bruge mit dankort?

A: Tag kontanter med, da sedler er nemme at veksle. Dankort bruges meget lidt i Sierra Leone, men det er alligevel værd at medbringe for en sikkerhedsskyld.

Q: Hvad skal jeg have med?

A: Vi anbefaler, at du medbringer følgende ting:

  • Førstehjælpssæt

  • Paraply og regntøj

  • Myggespray og creme til myggestik

  • Håndsprit - det formindsker risikoen for mavepine

  • Sovepose og håndklæde

  • Dine yndlings sportssnacks

Maratonet Sierra Leone

Udfordring for virksomheder

Hvert år deltager virksomheder som Vistaprint, Tripadvisor, Kiln Insurance og Hyperion Insurance i Sierra Leone Maraton. Virksomheder kan hjælpe på en eller flere måder:

  • Donere penge til deres medarbejders indsamling

  • Støtte deres medarbejderes indsamlingsaktiviteter

  • Finansiere en del af rejsen for medarbejdere

  • Involvere andre medarbejdere

  • Sprede ordet om begivenheden

corporate challenge slm street child danmark.jpg

Spørgsmål?

Har du yderligere spørgsmål, så tag et kig på den officielle side for Sierra Leone Maraton eller send os en besked i nedenstående formular, så svarer vi så hurtigt som muligt: