At se er at forstå: Det var årsagen til, at jeg startede med at arbejde hos Street Child i Sierra Leone i 2014. Det forandrede mit liv fuldstændigt. Jeg har mødt mange familier, der har startet en mikrovirksomhed gennem Street Child, hvilket har muliggjort bedre levevilkår for deres familier.
— Bridget O'Brien, Vice President, Brand, Communications & Design hos Vistaprint

VIRKSOMHEDER

Har du overvejet at hjælpe børn gennem din virksomhed? Kunne du tænke dig at implementere en CSR-strategi, der gør en forskel?
Samarbejd med Street Child Danmark, og giv børn over hele verden mulighed for en lysere fremtid!

Samarbejd med Street Child Danmark

Hvorfor Street Child?

Vi mener at alle børn har ret til at få en uddannelse. UNICEF vurderer at omtrent 121 millioner børn på verdensplan ikke går i skole. Street Child fokuserer på marginaliserede samfund, hvor behovene er størst. Vi arbejder med bæredygtige projekter, med fokus på at skabe stor indflydelse til lave udgifter.

Siden 2008 har vi givet mere end 200.000 børn adgang til en skolegang og uddelt tilskud til mere end 22.000 forældres opstart af mikrovirksomheder, så de får en stabil indkomst og sikrer deres børns skolegang. Vil du vide mere om vores bæredygtige projekter og resultater? Læs mere om vores forskningsprojekter her.

Vores projekter er bæredygtige, fordi de implementeres af vores lokale søsterorganisationer, som vi har et tæt samarbejde med baseret på tillid og respekt. Dette skaber grobund for vækst, og med vores lokale organisationers øgede ansvar og udvikling, kan de spille en ledende rolle i udviklingen af det lokale samfund.

WIN-WIN: et værdifuldt samarbejde

Støtte fra vores samarbejdspartnere er essentiel for realiseringen af Street Child projekter. Finansielle tilskud garanterer, at vores planer er bæredygtige og gør nye projekter mulige. 1.500 kr er nok til at uddanne en lærer og med 15.000 kr kan vi bygge en skole i et afsides område. Derudover er din støtte til Street Childs projekter en solid måde at forme din virksomheds CSR profil på. Studier viser, at virksomheders støtte til foreninger er stærkt værdsat af klienter, og det er en stærk måde at få jeres firma til at skille sig ud. Et CSR-samarbejde kan ligeledes styrke jeres medarbejderes motivation og give dem endnu en grund til at være stolt af deres arbejdsplads!

HVAD KAN DIN VIRKSOMHED GØRE?

Vores samarbejde skal skabe værdi både for Street Child og for din virksomhed. Derfor holder vi dig løbende opdateret på, hvordan dit bidrag er medvirkende til at forbedre børns liv. Vi er fleksible i vores samarbejde, og vil derfor arbejde tæt sammen din virksomhed for at sikre at vores samarbejde møder dine kriterier.

Andre virksomheder har tidligere støttet os igennem en eller flere af følgende initiativer:

  • Regelmæssigt medfinansiere et af vores projekter

  • Tilføje et “lav en donation” link på en af jeres onlinebutikker /-hjemmesider

  • Indsamle penge gennem kommercielle aktiviteter

  • Deltage som hold i Sierra Leone Marathon eller andre Street Child udfordringer

  • Frivilligt arbejde under orlov fra arbejdspladsen

  • Støtte Street Child med tjenesteydelser, professionelle evner eller lignende

  • Reserver hotelophold under forretningsrejser via vores Booking.com/supportstreetchild link, hvorigennem Street Child modtager provision

  • Sponsorere materialer til begivenheder, hvor vi samler penge ind til vores projekter

Kort sagt er alt muligt! Klar til et samarbejde? For mere information, kontakt os på forening@street-child.dk

 

Vores partner Vistaprint

Vistaprint er en online leverandør af trykkerimaterialer, reklameprodukter og marketingservices og er en betroet partner af Street Child. Vistaprint har samarbejdet med Street Child siden 2012, hvor firmaet sponsorerede reklamematerialer til Sierra Leone Maraton. Siden da har Vistaprint deltaget årligt med et hold medarbejdere i Sierra Leone Marathon og sponsorerer regelmæssigt reklame- og marketingsmateriale. Både Street Child og Vistaprint er særdeles tilfredse med samarbejdet der gavner begge parter!


FONDE OG LEGATER

Finansiel støtte

For at Street Child Danmark kan gennemføre vores projekter, har vi brug for støtte fra fonde og legatpuljer. Vi kontakter organisationer med fokus på de samme værdier og mål som os. Vi udarbejder specifikke anmodninger, der tager hensyn til vores potentielle partneres kriterier og ønsker. Størrelsen på donationen afhænger af den enkelte fond, og vi tager glædeligt imod alle bidrag, da vores projekter konstant er under udvikling og ethvert tilskud kan bidrage til projektets gennemførelse. Street Child har altid fundet gode samarbejdspartnere, og vi er stolte af, at vi derfor aldrig har opgivet et projekt!

Partneres Vestafrika

UDFØRELSE

Street Child Danmark er i tæt samarbejde med vores søsterorganisationer for at gennemføre alle projekter. Street Child Danmark er ansvarlig for at søge støtte fra fonde og private virksomheder i samarbejde med vores europæiske søsterorganisationer. Vores lokale Street Child kontorer implementerer efterfølgende vores projekter i alle de lande vi er til stede i. Vi fører tilsyn og evaluerer vores projekter for at måle virkningen af vores initiativer. Alle projekter bliver derfor gennemgået før, under og efter implementering på forskellige niveauer: Af den lokale ledelse og af en medarbejder fra en af vores europæiske organisationer. Dette gør at Street Child Danmark kan garantere kvaliteten af vores projekter på lang sigt. Interesseret i at vide mere om effekten af vores projekter? Læs mere om vores forskning her.

SAMARBEJDE

Støtter din organisation projekter, der minder om vores? Leder du efter en partner i et af de lande, hvor vores organisation er til stede? Kontakt os, så vi kan starte et samarbejde! Efter anmodning oplyser vi selvfølgelig, hvad jeres donation støtter og bidrager til at udvikle.

Kontakt os: forening@street-child.dk


Skole i Sierra Leone

DONATIONER

FOR STOR EFFEKT!

Kunne du tænke dig at donere et større beløb til Street Child Danmark? Vil du støtte et specifikt projekt eller tage del i det?
Der er flere muligheder, herunder at bygge en skole, uddanne mere end 100 børn eller hjælpe med at undervise lokale lærere. Du kan også støtte familier i at opdrage deres børn. Har du andre ønsker, er vi åbne for ideer og nye typer samarbejde. Ved at donere regelmæssigt, giver du os mulighed for at planlægge vores projekter bedre, og styrke stabiliteten af Street Child Danmark.